Skibets historie
Fra dansk værft til færøsk fiskeri, og hjem igen. Historien om Álvur følger forholdet mellem Danmark og Færøerne fra krigens sidste år til i dag.
Álvur, der en tid hed Núgvunes, blev født af et politisk initiativ i Statsministeriet i 1944. Gennem otte årtier har hun skiftet ejere, navne og fiskeri, og overlevet fire tvangsauktioner. Hendes historie er samtidig historien om Rigsfællesskabet efter krigen.
Krigen og et statsligt modtræk
1944–1946
Under Anden Verdenskrig var Færøerne afskåret fra Danmark, og tyske angreb ramte den færøske fiskerflåde hårdt. Mellem en tredjedel og halvdelen af skibene gik tabt.
Selvom Danmark var besat, fulgte statsadministrationen udviklingen på Færøerne gennem uformelle kontakter. Da Island i 1944 løsrev sig fra kongeriget, greb Statsministeriet ind. Den 19. juni 1944, kun to dage efter at den islandske republik var udråbt, blev aktieselskabet A/S Færøske Fiskeskibe stiftet efter korrespondance med statsminister Buhl. Den færøske landstingsmand Poul Niclasen blev formand.
Staten ville finansiere en ny færøsk fiskerflåde, få gang i de danske værfter igen og hjælpe Færøerne hurtigt tilbage til deres hovederhverv. Planen omfattede 30 skibe: tre serier med fjorten skibe på 30 tons, otte på 50 tons og otte på 80 tons. Álvur blev en af de fjorten 30-tonsere.
210
færøske fiskere mistede livet under krigen.
Bygget i Bogense
1945–1946
Den 16. oktober 1945 indgik det statslige rederi kontrakt med Bogense Skibs- og Baadebyggeri om en snurrevodskutter på cirka 30 brt med en 90 HK Alpha dieselmotor. Det blev byggenummer 148.
Rederiet overtog skibet den 23. maj 1946 og solgte det ved skøde af 9. juni samme år til et partrederi i Skopun på Sandoy. Motorpasser Johannes Poulsen ejede halvdelen, skipper Eliesar Hentze og købmand Clement Poulsen en fjerdedel hver. Skibet fik navnet Álvur og fiskerinummeret SA 98, som det bærer endnu.
Fra Bogense sejlede Álvur direkte til Nordsøen, fiskede og landede i Aberdeen og nåede først hjemhavnen, da efteråret kom. I de følgende år fiskede hun med snurrevod under Island fra april til oktober og lå oplagt i Vestmanna om vinteren.
Tvangsauktioner og nye navne
1950–1956
Partrederiet holdt i fire år. Den 21. januar 1950 blev skipper Eliesar Hentze købt ud af de to andre, men det gik ikke godt. Den 19. februar 1953 kom skibet på tvangsauktion og blev købt af den statslige Kongeriget Danmarks Fiskeribank, der sikrede værdierne.
Ved skøde af 12. marts 1953 blev skibet solgt videre til et partrederi i Sørvåg på Vágar, bestående af Harry Baldi Petersen, Eliesar Sigfred Hansen og Holger Otto Hansen. Skibet blev omdøbt til Núgvunes med fiskerinummer VA 28.
Heller ikke dette partrederi klarede sig. Den 3. februar 1956 gik skibet igen på tvangsauktion og blev den 15. marts købt af firmaet J. E. Thomsens Eftf. i Sandavágur. Hver gang var det de økonomiske mekanismer i Rigsfællesskabet, der holdt skibet på færøske hænder.
Torskekrig, langline og trawl
1958–1985
I 1958 udvidede Island sin fiskerigrænse til 12 sømil og lukkede for udenlandske fartøjer. Núgvunes kunne ikke længere fiske med snurrevod på de islandske banker og gik over til langline efter torsk i færøske farvande. Hun havde 30 stampe med 180 kroge i hver, sat med en favns mellemrum og agnet i land.
Den 29. juni 1961 kom skibet for tredje gang på tvangsauktion og blev solgt til Olaf Ellingsgård i Eidi på Eysturoy, med fiskerinummer FD 435. Fra 1966 ejede et partrederi fra Eidi skibet, og herefter fiskede Núgvunes trofast ud af Eidi. I 1970 lejede de færøske fiskerimyndigheder skibet til prøvefiskeri med trawl inden for 12-sømilegrænsen.
I 1985 blev partrederiet købt op og flyttede til Leirvik. De nye ejere, Absolon, Karl Suni og Arnbjørn Vanthamar, skiftede samme år den gamle Alpha-diesel ud med en 300 HK MAN-diesel.
Hjem til Danmark
1991 til i dag
I januar 1991 var fiskeriet slut. Núgvunes blev solgt på tvangsauktion, den fjerde i skibets historie. Køberen var Martin Poulsen, søn af Johannes Poulsen, der var en af de oprindelige ejere i 1946. Skibet fik sit oprindelige navn tilbage og blev igen hjemmehørende i Skopun.
I 1991 bragte Martin Poulsen Álvur til Danmark. Siden er der arbejdet på at føre hende tilbage til sit oprindelige udseende, og det kan lade sig gøre, fordi byggekontrakten og tegningerne fra Bogense stadig findes. I 1997 blev hoveddækket lagt om med nye planker, og i 1998 erklærede Skibsbevaringsfonden skibet historisk bevaringsværdigt.
Álvur lå i mange år i Nyhavn i København. Den 9. juni 2026 holdt Foreningen Álvur SA 98 stiftende generalforsamling, og samme aften blev skibet overdraget til foreningen. I september 2026 sejlede hun fra Nyhavn til Svendborg.
Fra et redskab i Statsministeriet i 1944 til et levende, færøsk-dansk kulturminde i dag.
Historien bygger på originale kontrakter, registreringer og avisudklip, som du kan se i kildematerialet.