ÅRGANG 1946

Skibets historie

Baggrunden: Færøernes indsats under 2. Verdenskrig

Snurrevodskutteren Álvur, et maritimt spejl på Rigsfællesskabet.

Historien om kutteren Álvur og dens tid som Núgvunes væver sig tæt ind i det politiske og økonomiske parløb mellem Danmark og Færøerne fra Anden Verdenskrigs afslutning og frem til i dag.

1. Statslig krisestyring i skyggen af Islands løsrivelse (1944–1946)

Under Anden Verdenskrig var Færøerne afskåret fra Danmark, og den færøske fiskerflåde led enorme tab som følge af tyske angreb. Mellem en tredjedel og halvdelen af flåden blev udslettet, og 210 færøske fiskere mistede livet.

Selvom Danmark var besat og under departementsstyre, fulgte den danske statsadministration udviklingen på Færøerne tæt via uformelle kontakter. Det udmøntede sig i et direkte statsligt initiativ:

  • –Politisk modtræk: Med det færøske ønske om selvstændighed i baghovedet, og stærkt motiveret af at Island netop havde løsrevet sig fra det danske kongerige i maj 1944, greb Statsministeriet ind. Den 19. juni 1944, kun to dage efter den officielle islandske republik-udråbelse, stiftede man aktieselskabet ”A/S Færøske fiskeskibe” efter korrespondance med statsminister Buhl.
  • –Formålet: Den danske stat ville finansiere og opbygge en helt ny færøsk fiskerflåde, samt få gang i de danske skibsværfter igen, og få Færøerne til hurtigst muligt efter krigen at kunne genoptage sit hovederhverv.
  • –Den færøske landstingsmand Poul Niclasen blev sat i spidsen som formand.
  • –Resultatet: Den oprindelige plan omfattede 30 skibe, fjorten på 30 tons, 8 på 40–50 tons og 8 på 70–80 tons.
  • –Som led i denne statslige genopbygningsplan blev byggekontrakt nr. 148 indgået i oktober 1945 med Bogense Skibs- og Baadebyggeri på Fyn om en 30 tonser. Skibet blev døbt Álvur med hjemsted i Skopun.

2. Den danske statsøkonomi som sikkerhedsnet (1946–1956)

Forholdet i Rigsfællesskabet har historisk set ofte handlet om økonomisk rygstød fra Danmark, når færøske initiativer mødte modgang. Dette ses tydeligt i Álvurs ejerskab:

  • –Overdragelse til Færøerne: I maj 1946 overtog det statslige rederi skibet og solgte det straks videre til et færøsk partrederi i Skopun og fik havnekendingsbogstaverne S.A. 98, som det stadig har den dag i dag.
  • –Den danske stat træder til ved konkurser: Da det færøske partrederi kom i økonomiske problemer og skibet røg på tvangsauktion i februar 1953, var det den statslige danske institution Kongeriget Danmarks Fiskeribank, der opkøbte skibet for at sikre værdierne. Fiskeribanken solgte det efterfølgende videre til nye færøske ejere i Sørvåg, hvor skibet blev omdøbt til Núgvunes. Også da dette rederi bukkede under i 1956, fungerede de økonomiske mekanismer i Rigsfællesskabet som det filter, der holdt skibet på færøske hænder.

3. Storpolitikken i Nordatlanten rammer flåden (1958–1970)

Rigsfællesskabets interne dynamikker blev også udfordret af det storpolitiske spil i Nordatlanten, især i forhold til Island:

  • –Torskekrigen og territorialgrænser: Da Island i 1958 udvidede sin territorialgrænse til 12 sømil og udelukkede udenlandske fartøjer, ramte det færøske fiskere hårdt. Núgvunes kunne ikke længere fiske med snurrevod på de islandske banker.
  • –Færøsk tilpasning: Skibet måtte omlægge til langlinefiskeri i de færøske farvande. Senere, i 1970, samarbejdede skibet direkte med de færøske fiskerimyndigheder, da det blev lejet til prøvefiskeri med trawl inden for den færøske 12-sømilegrænse. Det viser overgangen til en mere autonom, færøsk forvaltning af egne havressourcer i anden halvdel af det 20. århundrede.

4. Ringe sluttes: Fra færøsk erhvervsfartøj til fælles kulturarv (1990–2022)

Efter at have udtjent sin pligt i det færøske fiskeri og overlevet i alt fire tvangsauktioner, sluttede erhvervseventyret i januar 1990. Herfra skifter skibets rolle i Rigsfællesskabet karakter:

  • –Generationsskifte på tværs af riget: Skibet blev i 1990 købt af Martin Poulsen, søn af Johannes Poulsen, der var en af de oprindelige færøske ejere fra statens salg i 1946. Skibet fik sit oprindelige navn Álvur tilbage.
  • –Kulturel genforening i København: I 1991 bragte Martin Poulsen skibet tilbage til Danmark. Målet var at restaurere det til sit oprindelige udseende, baseret på de originale danske byggetegninger fra Bogense.
  • –Nuværende symbolik: Med stiftelsen af Foreningen til bevarelse af snurrevodskutteren Álvur i 2022 er skibet sikret for eftertiden. I dag har Álvur fast ligeplads i Nyhavn i København.

Fra at være født i Statsministeriet i 1944 som et politisk-økonomisk redskab til at holde sammen på Rigsfællesskabet efter krigen, ligger skibet i dag i hjertet af den danske hovedstad som et levende, færøsk-dansk kulturmindesmærke.

Genopbygningen

Da krigen sluttede, stod Færøerne med en decimeret fiskeflåde, der desperat trængte til genopbygning. Det blev starten på et stærkt samarbejde internt i Rigsfællesskabet. Danske skibsværfter skulle levere nye, moderne kuttere for at sikre Færøernes fremtidige overlevelse og velstånd.

I 1945 fik Bogense Skibsværft sammen med andre danske værfter til opgave at bygge en serie af disse nye kuttere. I alt blev der bygget 14 af denne type på værfterne. Álvur var en af disse, leveret som et kvalitetsskib bygget af dygtige håndværkere. Disse skibe dannede grundlaget for det, der skulle blive Færøernes moderne fiskerierhverv og økonomiske opblomstring.

Træskibsbygning er et håndværk med dybe rødder

Enestående status i dag

Tiden er barsk ved træskibe, og gennem årtierne er de fleste af de 14 søsterskibe gået tabt, hugget op eller forlist. Álvur S.A. 98 fremstår i dag som det eneste tilbageværende eksemplar af denne serie på 30 skibe fra danske skibsværfter.

Álvur

16. oktober 1945 blev en byggekontrakt imellem det statslige rederi og Bogense Skibs- og Baadebyggeri indgået om bygningen af en ca. 30 brt stor snurrevodskutter med en 90 HK Alpha Dieselmaskine. Det blev byggenummer 148, Álvur.

Den 23. maj 1946 overtog rederiet skibet, som ved skøde af den 9/6 samme år blev solgt videre til et partrederi i Skopun på Sandoy, Færøerne. Partrederiet bestod af motorpasser Johannes Poulsen med 50 %, skipperen Eliesar Hentze med 25 % og købmand Clement Poulsen med de øvrige 25 %, samt pligt til regnskabsføring i partrederiet. Fartøjet fik navnet Álvur med fiskerinummer SA 98.

Efter overtagelse i Bogense fortsatte Álvur direkte til Nordsøen, hvor man fiskede og landede i Aberdeen, indtil efteråret trådte ind og hjemhavnen endelig blev nået.

I de kommende år blev der fisket med snurrevod under Island fra april til oktober, og skibet blev herefter oplagt for vinteren i Vestmanna.

Partrederiet bestod i denne konstellation i 4 år, indtil skipper Eliesar Hentze den 21. januar 1950 blev købt ud af de to andre. Det gik imidlertid ikke godt for Álvur og mændene bag, for skibet kom på tvangsauktion den 19. februar 1953 og blev købt af Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Herefter blev fartøjet ved skøde den 12. marts samme år videresolgt til et nyt partrederi, denne gang fra Sørvåg på Vágar, som bestod af Harry Baldi Petersen, Eliesar Sigfred Hansen og Holger Otto Hansen, der også havde regnskabet. Fartøjet blev omdøbt til Núgvunes og fik fiskerinummer VA 28. Heller ikke dette partrederi havde heldet med sig, for den 3. februar 1956 gik skibet igen på tvangsauktion og blev den 15. marts samme år købt af firmaet J. E. Thomsens Eftf. fra Sandavági, også på Vágar.

I 1958 udvidede Island sin territorialgrænse til 12 sømil fra land og forbød udenlandske fartøjer at fiske inden for denne grænse. Det betyd, at Núgvunes måtte omlægge fra snurrevodsfiskeri til langlinefiskeri efter torsk, da der ikke længere var adgang til de islandske fiskebanker, hvor snurrevodsfiskeriet foregik.

Langlinefiskeriet foregik i færøske farvande, og Álvur medbragte 30 stamp med 180 kroge i hver. Disse kroge sad med en favns mellemrum og blev kroget med madding i land inden fiskeriet begyndte. Langlinefiskeriet fortsatte, indtil skibet blev taget ud af fiskeriet.

Den 29/6 1961 kom fartøjet for tredje gang på tvangsauktion og blev solgt til Olaf Ellingsgård i Eidi på Eysturoy og fik fiskerinummer FD 435. Ellingsgård havde fartøjet i fem år, men i 1966 solgte han til et partrederi bestående af ham selv samt hans bror Hans Edward Ellingsgård, radiomekaniker Jógvan Kallsoy Mørkøre, Sverri Heinason Festirstein og Hans Jokob Poulsen, alle fra Eidi.

Herefter gik det godt uden større ændringer af ejerskabet, og Núgvunes fiskede troligt ud af Eidi. I 1970 blev den lejet af de færøske fiskerimyndigheder til prøvefiskeri med trawl inden for 12-sømilegrænsen.

I 1985 blev partrederiet købt op og flyttede til Leirvik, også på Eysturoy. Det var nu ejet af Absolon, Karl Suni og Arnbjørn Vanthamar, som samme år udskiftede den gamle Alpha diesel med en 300 HK MAN diesel.

I starten af januar 1990 var det slut med fiskeriet, og Núgvunes blev solgt på tvangsauktion og ud af fiskeriet. Køberen var den nuværende ejer, Martin Poulsen, hvis far Johannes Poulsen var en af de oprindelige fire ejere tilbage i 1946. Fartøjet fik sit oprindelige navn tilbage og er igen hjemmehørende i Skopun.

Efter overtagelsen i 1991 bragte Martin Poulsen Álvur til Danmark, hvor der siden er blevet arbejdet på at føre fartøjet tilbage til sit oprindelige udseende, hvilket der er gode muligheder for, da den oprindelige byggekontrakt og forskelligt tegningsmateriale fra byggeriet stadig findes.